I det fynske folks tjeneste

Mystisk indbrud på Nordfyn

Det er ikke hverdagstyvekoster, der er blevet stjålet ved to indbrud på Nordfyn. Men værdien er over en million kroner.

Det er tre analyseapparater til rapsfrø, der er blevet stjålet ved indbrud hos Emmelev Mølle og hos Danish Agro på Nordfyn, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Vagtchefen kan ikke sige noget om, hvordan apparaterne er blevet stjålet. Og han undrer sig også over, at nogle i det hele taget har stjålet dem.

- Jeg ved ikke, hvad pokker man skal med sådanne ting, fortæller han.

Han fortæller også, at der tilsyneladende mangler dele til apparaterne, og derfor giver det ikke helt mening.

Men de tre analyseapparater har tilsammen en værdi på lidt over en million kroner.