Naturbrand i sommerhusområde

En naturbrand hærgede lørdag eftermiddag et sommerhusområde ved Martofte nord for Kerteminde.

Brandfolkene fra Kerteminde fik hurtigt kontrol over branden og kun et mindre område brændte.

Fredag aften fik en græsbrand ved Nyborg den konsekvens, at togdriften blev indstillet i mere end en time.

Og det er knastørt i naturen lige nu, så det er vigtigt at passe på med åben ild og cigaret-skodder.

Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at der har været dobbelt så mange naturbrande i maj måned sammenlignet med gennemsnittet for de seneste 8 år. 

Set over de seneste 8 år er der i gennemsnit 5 naturbrande om dagen.

I maj måned 2008 er der, hvis der alene ses på første meldingens ordlyd, 10 om dagen altså en fordobling.

De seneste dage har vist et gennemsnit på 15 meldinger til naturbrande om dagen svarende til en tredobling.

Rekorden for naturbrande, som er registreret i Beredskabsstyrelsen er på 46 naturbrande, som blev registreret den 27. juli 2006.

Oversigt

    Oversigt