Nøgler stjålet fra hjemmeplejen

Natten til søndag stjal ukendte gerningsmænd et pengeskab fra hjemmeplejen. I pengeskabet lå nøgler, der kan skaffe tyvene adgang til 185 borgeres hjem.

Forlang legitimation

Fra en hjemmehjælpergruppe i Hollufgård i Odense stjal ukendte tyve et pengeskab, der indeholdt såkaldte zonenøgler, der kan skaffe tyvene adgang til 185 borgeres hjem.

Odense Kommunale Ældrepleje har mandag taget kontakt til samtlige 185 borgere, der snarest muligt vil få omkodet deres låse, så de stjålne nøgler ikke længere kan bruges. Fra i dag vil et vagtselskab også patruljere i området.

Ældreplejen opfordrer borgerne til at forlange legimitation, når hjemmehjælpen kommer.

Kriminalpolitiet i afdeling Øst opfordrer desuden borgere, der bliver utrygge eller som observerer personer med mistænkelig adfærd til at ringe 112.

Oversigt

    Oversigt