Nordfyns store skoler frygter fremtiden

Dumpekarater til politikerne på Nordfyn, der ikke kan blive enige om at lukke skoler. Forhandlingerne om en skolereform er brudt sammen, og nu frygter skolefolket, at konsekvensen bliver en svækket folkeskole.

De små, lukningstruede skoler har fået et pusterum, men foreløbig kun på lånt tid, og det skaber uvished, fortæller skolelederen på Klinte Skole. Men uvisheden er ikke mindre på de store skoler. Her er frygten nu, at de kommer til at betale prisen, fordi politikerne ikke tør lukke de små skoler.

Derfor holder skolelederne fredag krisemøde, erfarer TV 2/FYN. Lederne af Bogense Skole, Otterup Skole, Søndersøskolen og Havrehedsskolen mødes for at drøfte situationen. De frygter, at konsekvensen bliver en svækket folkeskole på hele Nordfyn, siger de.
- Så deler man det, der er tilbage, ud på alle skoler. Så alle mister timer, siger Peter Ollendorf, der er formand for Nordfyns Lærerkreds.

Morten Mejnholt, formand for skolebestyrelsen på Bogense Skole. 
- Der er en bred enighed om, at det ikke kan være rigtigt, at alle børnene skal betale regningen for politikernes manglende aftale.

Borgmesteren ville gerne have haft en omfattende skolereform, men krævede et bredt politisk flertal. Det har han ikke fundet.
- Men processen er ikke slut, den er bare skudt til hjørnespark, siger han.

Oversigt

    Oversigt