Norwalk-virus på Sygehus Fyn i Rudkøbing

Sygehuset i Rudkøbing er ramt af Norwalk-virus. Sygehus Fyn  har derfor lukket Geriatrisk afdeling for ind- og udskrivning for at få bugt med den smittefarlige virus.

-


Norwalk-virus giver opkastning og diarré

Sygehuset i Rudkøbing er ramt af Norwalk-virus. Sygehus Fyn  har derfor lukket Geriatrisk afdeling for ind- og udskrivning for at få bugt med den smittefarlige virus.

I alt 31 patienter og medarbejdere på Geriatrisk afdeling på Sygehus Fyn Rudkøbing er smittet med Norwalk-virus. Otte personer er isoleret nu med symptomer. Norwalk-virus er identisk med \"Roskildesyge\", og viser sig ved opkastning og diarré,

Infektionen startede 4. oktober og i første omgang blev de ramte stuer isoleret. Senere blev hele afdelingen isoleret, og i samråd med embedslægen har Sygehus Fyn nu besluttet at lukke hele afdelingen for alle indskrivninger og udskrivninger. Dermed håber Sygehus Fyn at undgå ny smitte og få bugt med Norwalk-viruset.

I sidste uge var det Psykiatrisk afdeling i Svendborg, der var ramt af Norwalk-virus, men efter at afdelingen blev lukket lykkedes det for Sygehus Svendborg at få bugt med sygdommen.

God håndhygiejne

Det er ikke første gang at Sygehus Fyn er plaget af Norwalk-Virus. For et par år siden blev både Geriatrisk afdeling i Rudkøbing og Medicinsk afdeling i Svendborg i en periode blev lukket og isoleret fra omgivelserne.

Det mest effektive middel er god håndhygiejne blandt patienter og personale. Personalet benytter samtidig særlige infektionskitler og handsker og patienterne benytter såvel engangsbestik som engangstallerkner.

Oversigt

    Oversigt