Ny fynsk service for spilleglade danskere

Fra næste måned bliver det meget nemmere at vinde penge hos Dansk Tipstjeneste eller udenlandske bookmakere. Et nyt fynsk it-firma vil levere opdateret viden til de spilleglade danskere om alle sportsgrene. Oddsservice.com har netop ansat 11 nye medarbejdere og i alt er 35 personer nu klar til premieren i december. 

-


Oddsservice går i luften 1. december

Fra næste måned bliver det meget nemmere at vinde penge hos Dansk Tipstjeneste eller udenlandske bookmakere. Det håber i hvert fald et nyt fynsk it-firma, der via Internettet vil levere samlet og opdateret viden til de spilleglade danskere om alle sportsgrene.

Firmaet Oddsservice.com fra Faaborg har netop udvidet medarbejdetstaben med 11 nyhedsjægere. Sammen med selskabets øvrige 24 ansatte skal Oddsservice.com jagte alle relevante nyheder om de spil Bookmakere og Tipstjenestens Oddset udbyder spil om.

Kun for abonnenter
\"Hvis spillere i dag vil finde information om fx en fodboldkamp før de sætter penge på kamen, skal man surfte rundt på Internettet i lang tid for at finde alle relevante informationer. Nu tilbyder vi som de første en samlet og helt opdateret information om alle sportsgrene. Det vil gøre det meget nemmere for dem der spiller på fodboldkampe eller andre sportsgrene\", fortæller PR-chef Claus Rademacher fra Oddsservice.com.

For at få adgang til de relevante informationer, skal man tegne abonnement hos Oddservice.com. Det vil koste 60-70 kr. pr. måned, og i følge analyser fra Dansk Tipstjeneste efterspørger mange spillere samlet og opdateret information om de spil, der bliver udbudt på nettet.

Information om valg
\"Hvis vores firma skal løbe rundt skal vi blot have have omkring 5000 abonnenter. Der er eksempler på sportportaler i USA, der har over en million betalende abonnenter, så det tror vi på er realistisk\", siger Claus Rademacker.

Link
Besøg Oddsservice.com

Oddsservice vil tilbyde oplysninger om alle spil som de skandinaviske bookmakere udbyder. Alle sportsgrene på nær hunde og heste vil blive fulgt intensivt, og derudover vil firmaet også tilbyde oplysninger op til fx folketingsvalg eller Melodigrandprix, hvis det er muligt at spillle på det.

Støtte fra Mål2
Firmaet har i dag i alt 35 ansatte, hvor af de 18 er ansat i Faabaorg og 17 i et datacenter i Bangkok. Oddsservice.com har modtaget 775.000 kr. fra Mål2-midlerne, og udover Danmark vil firmaet også dække spil i Norge og Sverige.

\"Hvis forretningen går godt regner vi at lancere et norsk og svensk site i løbet af få måneder\", siger Claus Rademacher.

Oversigt

    Oversigt