Ny kontrakt til speedway-kører

Den danske speedwaykører Nicki Pedersen fra Brenderup skrev mandag under på en kontrakt med den polske klub Zielona Gora. Verdensmesteren kørte i denne sæson for Rybnik, men et økonomisk attraktivt tilbud fra Zielona Gora har fået ham til at skifte.

-

/ritzau/
\"Det er den bedste kontrakt, jeg nogensinde har haft\", siger Nicki Pedersen. Nicki Pedersen kører også for Eastbourne i England og Smederna i Sverige, men kalder selv kontrakten med den polske klub for den økonomisk mest indbringende.

Han vil dog ikke sige, hvad beløbene i kontrakten lyder på, men ifølge Ritzaus oplysninger kommer fynboen til at tjene 1,5 millioner kroner, hvis han kører det forventede antal point hjem.

Dermed har han fået forhandlet nye kontrakter hjem i de store speedwaylande, og Nicki Pedersen kan glæde sig over, at alle hans kontrakter udløb efter 2003-sæsonen, så VM-guldet kunne omsættes til mest muligt.

Oversigt

    Oversigt