Ny regionsaftale styrker OUH

De to formænd for henholdsvis Region Syddnamrk og Regions Sjælland underskrev idag den første sundhedsaftale mellem to danske regioner.

Godt med større patientgrundlag

En ny aftale mellem Region Sjælland og Regions Syddanmark giver OUH et større patientgrundlag, hvilket gavner specialerne på OUH.

Aftalen sikrer at de to regioner hver især udnytter deres ledige kapacitet og samtidigt betyder aftalen at OUH får et meget større patientgrundlag til de højt specialiserede behandlinger
- Flere patienter giver et bedre grundlag for specialer. Og vi vil gerne have flere specialer til vores nye universitetshopsital, der står står klar i 2018,siger Carl Holst, formand for Region Syddanmark. 
   

Sjællændere til OUH

Region Sjælland har ikke noget universitetshospital selv, og køber sig ind på Rigshospitalet. Men for omkring 300.000 sjællændere er det nemmere og hurtigere at komme til Odense.
- Med denne aftale bliver vi på mange strænkninger bedre til at udnytte ledig hospitalskapacitet mellem regionerne. Og det er en sund udvikling, mener formanden for Region Sjælland, Steen Bach Nielsen, Soc.Dem. 

Fynboere til Sjælland

Nyheden om det nye sygehussamarbejde på tværs af Storebælt blev modtaget med glæde i Odense. Nu har afdelingerne et fast grundlag at arbejde videre på

Der vil også komme en strøm af patienter den anden vej - fra Fyn til Sjælland. På for eksempel området for brystkræftkirurgi har OUH ventelisteproblemer, så mange vil fremover få tilbudt hurtigere behandling på Sjælland
Aftalen er allerede trådt i kraft, og når den er fuldt udbygget kommer der ekstra patienter til OUHs højt specialiserede afdelinger for omkring 400 millioner kroner. Det er en udvidelse på omkring 25 procent. 

Oversigt

    Oversigt