I det fynske folks tjeneste

Ny teknik kan lagre solvarme

02:03

Varmen bliver opsamlet via nogle særlige gardiner og transporeret ned i jorden, hvor det kan lagres

1 af 2

Et nyt varmeanlæg udviklet af forskere kan nu gemme solens sommervarme til om vinteren. Det første anlæg er netop taget i brug hos gartneriet Hjortebjerg på Nordfyn.

Gartner Steen Juul Thomsen behøver ikke længere at frygte vinterens kulde og varmeregninger. Et nyt anlæg sikrer, at planterne kan udnytte den varme der blev indsamlet i løbet af sommeren.

- Det kan på sigt spare 60 procent af vores varmeforbrug og på den måde bliver vi konkurrencedygtige med andre gartnerier i Europa, siger Steen Juul Thomsen.

Den banebrydende teknik går ud på at bruge de store glasfacader i drivhuset som varmeopsamler. Varmen bliver via et særligt gardin opsamlet og transporteret 40-70 meter ned til grundvandet i undergrunden. Her ligger det lunt og godt og kan så transporteres op igen, når gartneriet har brug for varmen om efteråret og om vinteren.

Gartner Steen Juul Thomsen er den første gartner i landet, der får installeret det nye anlæg.

- Vores mål er gartnerierne skal gå fra at være forbrugere til producenter af energi. Det vil være en kæmpeskridt for en branche der bruger store mængder energi, siger Janni Bjerregaard Lund, der er Projektleder ved Agrotech, der står bag udviklingen af det nye anlæg.

Det nye varmeanlæg er et pilotprojekt som Hjortebjerg Gartneri laver i samarbejde med Syddansk- og Aarhus Universitet samt Region Syddanmark

Besøg gartneriet Hjortebjergs hjemmeside

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.