I det fynske folks tjeneste

Nye forslag til statslig udflytning

Blandt vestdanske borgmestre er der på tværs af partiskel stor harme, efter at udflytningen af Rigsarkivet til Odense er gået i vasken.

-

Blandt vestdanske borgmestre er der på tværs af partiskel stor harme, efter at udflytningen af Rigsarkivet til Odense er gået i vasken.

Regeringen kan allerede i de nærmeste uger forvente at blive testet på sin vilje til at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen, skriver Jyllands-Posten i dag.

Venstre-borgmesteren Johnny Søtrup fra Esbjerg vil senest i august komme med et konkret forslag til, hvordan dele af Energistyrelsen kan flyttes til landets eneste olieby, og den socialdemokratisk ledede Aalborg Kommune vil igen forsøge at få Kort- og Matrikelstyrelsen flyttet til Aalborg, hvor man på
universitetet har landets eneste uddannelse af landinspektører.

Samtidig bebuder Dansk Folkeparti, at partiet som kompensation for den overraskende manglende støtte til udflytningen af Rigsarkivet nu vil spille ud med en række andre forslag. Partiet medelte allerede i går, at Søfartsstyrelsen skal flyttes til Fyn, og efter partiets sommergruppemøde 31. juli, vil der blive fremlagt flere konkrete forslag i Folketinget.
/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip