I det fynske folks tjeneste

Nye gavevaner giver travlhed hos posten

01:10

Flere julegaver bliver købt på nettet, og det giver travlhed hos Post Danmark.

1 af 2

Postvæsenets distribution i Odense har mere travlt end sædvanligt denne jul. Der skønnes at være ti procent flere pakker, der skal bringes ud, end sidste år, og travlheden skyldes især den øgede internethandel. [size=2] [/size]

Op mod 7000 pakker skal deles ud til fynboerne op mod jul gennem distributionen i Odense hver eneste dag. Det er 50 procent mere end på en almindelig dag. Og selvom det ikke er gjort endeligt op, skønnes det at være ti procent flere pakker end sidste jul.

I en tid, hvor email og anden elektronisk post udkonkurrerer brevene, er pakkerne fra nethandel en kærkommen erstatning.

- Det har vi det rigtig godt med. Det er jo dejligt at have travlt. Pakker i biksen er jo lig med penge på kontoen. Det er især nethandelen, vi lever af, siger distributionschef hos Post Danmark, Peter Rasmussen, til TV2/FYN.

Har man været væk hjemmefra den seneste tid og modtaget en pakke, kan den hentes på posthuset ved banegården i Odense fredag aften.

Ved du noget? Så send os et tip