Nye regler giver travlhed på studiekontoret

[size=2][/size]Nye regler for optagelse på de videregående uddannelser skaber lige nu masser af travlhed på studiekontoret i Odense.

Lørdag er der deadline for at søge en videregående uddannelse. Og denne gang er det blevet noget mere specielt for flere af ansøgerne. Nu gælder det nemlig om at komme hurtigt igang med uddannelsen, ellers bliver den gode studentereksamen hurtigt mindre god.

Regeringen vil næste år belønne de studerende, der går igang senest to år efter, de er færdige med deres gymnasielle uddannelse. De kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08. Det betyder, at adgangskvoten på flere videregående uddannelser vil stige. De studerende, der venter mere end to år eller skifter studie, vil dermed få sværere ved at komme ind på drømmestudiet.

De nye regler skaber travlhed på Studievalg Fyn, der har udvidet åbningstid hele ugen

- Der er faktisk nogle, der nu beslutter sig for at gå igang med det samme, siger studivejleder Thomas Gudjonsson.

- Der er helt klart en risiko for at de studerende presses ind på en uddannelse uden at have gennemtænkt det, men vi gør meget for at vejlede dem.

Thomas Gudjonsson understreger i øvrigt, at langt de fleste studerende starter på en videregående uddannelse inden for to år - og de bliver altså belønnet med de nye bonusregler.

Den nye såkaldte bonusordning møder kritik fra flere universiteteter. Det har vi mere om i vores udsendelse klokken 19.30

Oversigt

    Oversigt