I det fynske folks tjeneste

Nyt tilbud til borgere med rygerlunger

Flere tilfælde af rygerlunger skal opdages. Derfor indleder Faaborg-Midtfyn Kommune et nyt samarbejde med lægerne.

Alt for få tilfælde af lungesygdommen KOL bliver opdaget. Det mener de i Faaborg-Midtfyn Kommune. Et nyt samarbejde med de praktiserende læger skal få flere tilfælde frem i lyset.

Kommunens vil i fremtiden tilbyde gratis hjælp til rygestop, til de borgere der henvender sig hos deres praktiserende læger.

Derudover tilbyder Faaborg-Midtfyn Kommune også gratis fysisk træning samt undervisning på et sundhedskursus. Det nye tilbud blir taget i brug fra uge 19.

I øjeblikket har behandler Faaborg-Midtfyn Kommune mellem 65 og 70 patienter, der lider af KOL i svær grad.

Kommunen vurderer at op mod 4000 af kommunens borgere har sygdommen, uden at være klar over det.

Information om KOL

KOL er forkortelsen for Kronisk Obstriuktiv Lungelidelse.

Sygdommen kaldes også rygerlunger, men tyve procent af patienterne er ikke-rygere.

Omkring en kvart milion danskere lider af KOL.  

Nogle af symptomerne på KOL er hoste om morgenen, at man bliver hurtigt forpustet samt åndenød ved anstrængelse.