I det fynske folks tjeneste

Nyt verdensmesterskab til Middelfart

Middelfart bliver vært for to verdensmesterskaber i sejlsport i 2015.

Melges 24 - Volvo Cup 2012 - Riva del Garda

I sidste uge blev det offentliggjort, at ISAF, det internationale sejlsportsforbund, afvikler kvindematchrace i 2015, og nu kan klubben ved Lillebælt føje endnu et verdensmesterskab til planlægningen. Middelfart bliver nemlig også vært for verdensmesterskabet i Melges 24.

- Vi er meget glade for, at valget faldt på os i begge tilfælde, og vi ved, at det bl.a. hænger sammen med, at vi leverede varen i forbindelse med afholdelsen af ISAF Nations Cup 2013 Grand Final i august i år. Nu går vi et par travle år i møde, og det glæder vi os over, siger Søren Mathiesen, der er Regatta, Event og Partner Manager hos Match Racing Denmark i Middelfart.

Melges 24, der er en af verdens førende sportsbåde, blev lanceret i 1993, og har de sidste 2-3 år slået kraftigt igennem i Danmark og Skandinavien.

- Det, at vi får et VM til Danmark, betyder, at vi får vist, at Melges 24-klassen er en klasse, der skal tages seriøst som sportsbådklasse - både i Europa og i særdeleshed i Danmark. VM'et kommer til at samle både elite og bredde til en sejladsfest, hvor dem, der står på sidelinjen, ikke kan undgå at få lyst til selv at være med, siger Søren Mathiesen.

Læs mere om Melgas 24