OB-forsvarer tvivlsom mod FCK

OB er nu i et regulært kapløb med tiden om at få den norske stopper Atle Roar Håland klar til topbraget i Parken søndag mod FC København.

Håland måtte straks i 2. halvleg af søndagens hjemmekamp mod Esbjerg udgå med kraftig næseblod. Onsdag blev det så fastslået på sygehuset, at næsen var brækket, og den blev sat på plads.

- Der er taget afstøbning af en maske til Håland, men hvor hurtigt den kan komme frem, og hvordan Atle selv har det med at skulle spille med den, ved jeg endnu ikke. Så derfor kan jeg ikke sige noget om hans mulighed for at spille mod FCK, siger cheftræner Lars Olsen til Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt