I det fynske folks tjeneste

OB protesterer over Royal League kamp

OB har valgt at protestere til Royal League-ledelsen over fynboernes kamp mod Halmstad i weekenden. Kampen blev spillet på en snedækket bane i Örebro, fordi Halmstads egen bane ikke kunne benyttes.

-

OB har valgt at protestere til Royal League-ledelsen over fynboernes kamp mod Halmstad i weekenden. Kampen blev spillet på en snedækket bane i Örebro, fordi Halmstads egen bane ikke kunne benyttes.

Det får nu direktør Kim Brink til at fare i blækhuset.

- Hele forløbet var ikke i orden, og jeg ved, at Halmstad er af den samme opfattelse. Det levede ikke op til det UEFA-niveau, som jo ellers er Royal Leagues målestok, siger Kim Brink tirsdag til Jyllands-Posten.

Træner Troels Bech forventer ikke, at protesten betyder omkamp, men han håber, at Royal League-ledelsen vil stramme op på retningslinjerne for kampene.
/ritzau/