Odderen er kommet på museum

Den meget omtalte odder fra Midtfyn hviler nu trygt, men en smule koldt, i en fryser på Naturama.

Her bliver den indtil eksperterne har fundet ud af, om den skal undersøges nærmere - bl.a. om der skal tages en DNA-prøve.

Højst sandsynligvis vil den i øvrigt meget flotte odder ende sine dage som endnu et klenodie i Naturamas udstilling.

Odderen, som blev kørt ned i søndag aften ved Heden på Midtfyn, holdt formentlig til ved en bæk, som løber på begge sider af hovedvejen.

Det fynske ægtepar, som påkørte odderen, afleverede det sjældne dyr til Fyns Statsskovdistrikt.

Lars Erlandsen Brun, vildtkonsulent i Fyns Statsskovdistrikt, fortæller, at
Skov- og Naturstyrelsen kalder fundet for en kæmpesensation. For første gang i 30 år er det fundet en odder på Fyn.

Oversigt

    Oversigt