Odense-advokat forhandler med Liverpool

Den kendte, Odense-advokat, Jørn Bonnesen, forhandler onsdag med selveste Liverpool FC.

Det skriver Ekstra-Bladet.

Bonnesens højtprofilerede klient, den danske landsholdsspiller Christian Poulsen, er nemlig tæt på at kunne kalde sig Liverpool-spiller. Tirsdag aften blev Odense-advokaten derfor bedt om at tage flyet til Liverpool i England for at diskutere landsholdsspillerens personlige krav.

Det skete ifølge Ekstra-Bladet efter, at Poulsens nuværende arbejdsgiver, italienske Juventus, og Liverpool blev enige om en transfer, der ligger på omkring seks millioner euro - rundt regnet 45 millioner kroner.

Dermed er det nu op til Christian Poulsen, om handlen bliver en realitet - når Odense-advokaten har forhandlet med de høje herrer i én af verdens mest berømte fodboldklubber.

Oversigt

    Oversigt