Odense bruger Facebook til skole-vision

Odense Kommune har vagt at gå på Facebook for af få dialog med forældre, ansatte og elever om fremtidens skole.

Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har netop lanceret hjemmesiden odense.dk/fremtidensskole samt Facebook-siden Facebook.com/fremtidensskole.

Begge skal bidrage til at inddrage forældre, ansatte og elever i udformningen af kommunens kommende vision for skoleområdet i år 2020, der forventes vedtaget i Børn- og Ungeudvalget senere på året.

- Vi prøver på forskellig vis at inddrage forældre, ansatte og elever i udformningen af visionen. Og jeg tror, at vi med Facebook-løsningen kan få ikke blot en god dialog, men også masser af inspiration og vigtige inputs, som kan kvalificere visionens endelige udformning, siger rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen Stina Willumsen, SF.

Hun lover, at Børn- og Ungeforvaltningens medarbejdere løbende vil notere gode idéer og inputs, som kommer på siden.

Oversigt

    Oversigt