I det fynske folks tjeneste

Odense Bulldogs: Stor chance for pokalfinale

Der er glæde hos Odense Bulldogs. Efter en sejr med 8-3 mod Aalborg Pirates, har de gode chancer for at komme videre til pokalfinalen.

Der er glæde på isen hos Odense Bulldogs. Klubben spillede på hjemmebane i går mod Aalborg Pirates, hvor de vandt med  8-3.

Bulldogs blev ramt af et hav af udvisninger inklusiv to matchstraffe, men god fight samt opbakning fra de 1600 tilskuere gav gevinst og et godt udgangspunkt inden returkampen i Nordjylland.

I dag skal de spille returkamp i Aalborg, og her har de stadig gode chancer for at komme videre til finalen i pokalturneringen.

Odense Bulldogs kan, på grund af gårsdagens gode resultat, leve med et nederlag på op til fire mål og stadig gå videre til finalen.

Odense Bulldogs vandt pokalfinalen i 2003, 2006  og 2009.

Se nogle af de mange mål her

00:39 Luk video

Se med på TV 2/Fyn  i aften klokken 19.30, hvor vi sender live fra Aalborg.