Odense Kommune bankes på plads

Odense Kommune har ikke forstået serviceloven. Det er den klare melding fra socialministeriet i sagen om den 37-årige scleroseramte Jørgen Klovborg Hansen, der har fået frataget sine personlige hjælpere.

-

Begrundelsen for at fjerne hjælpen var, at Jørgen Klovborg Hansen ikke kunne administrere at være arbejdsgiver for dem længere på grund af sin forværrede sygdom.

Det skal han kunne, har Odense Kommune fastslået med henvisning til servicelovens § 77.

Men ifølge folketingsmedlem Grete Schødts (A) er det en misfortolkning.

Hun har undersøgt sagen i socialministeriet. Og ifølge § 76 i serviceloven, kan Jørgen Klovborg Hansen udmærket bede enten kommunen eller andre om at varetage hans funktion som arbejdsgiver.

Kommunens alternativ var, at Jørgen Klovborg Hansen istedet fik besøg af den kommunale hjemmepleje.

Men det ville samtidig betyde, at han ville blive isoleret i sit hjem.

Oversigt

    Oversigt