I det fynske folks tjeneste

Odense Kommune har næsten droppet forældrepålæg

Odense er i høj grad gået bort fra brugen af forældrepålæg. Styrket brug giver ikke mening, lyder meldingen.

- Sociale problemer løses ikke ved økonomiske sanktioner, siger Brian Dybro (SF), formand for Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune.

Den klare udmelding kommer, efter socialminister Karen Hækkerup (S) mandag i Berlingske slår på tromme for øget brug af økonomiske sanktioner over for forældre med børn, der er på kant med loven eller som ikke kan finde ud af at følge deres skole.

I Odense Kommune kender man særdeles godt vil det omdiskuterede værktøj.

I 2011 gjorde kommunen 48 gange brug af forældrepålægget, hvor det fire gange førte til træk i familiens sociale ydelse. Året efter blev forældrepålægget kun trukket op af værktøjskassen tre gange.

- Det med at slå udsatte familier oven i hovedet og give dem nogle økonomiske sanktioner giver i min verden ikke den store mening. Vi kan også se, at i de familier, hvor vi har trukket i ydelsen, har vi faktisk forværret familiens situation, siger Dybro.

- Der var en periode, hvor vi brugte det rigtig mange gange, men vi er gået lidt væk fra det igen, siger Brian Dybro.

- Det skyldes, at vi har rigtig gode erfaringer med at bruge familierådslagning, hvor vi inddrager netværket - tanter, onkler, naboer - som sammen sætter sig ned og laver nogle aftaler om, hvordan netværket kan hjælpe, siger han.

Han peger dog på, at truslen om forældrepålæg kan virke effektivt over for de forældre, "der har evnen, men ikke viljen til at påtage sig forældrerollen."

I Gladsaxe Kommune, der kun reelt har trukket i forældrenes børneydelse to gange, peger man ligeledes på, at truslen om forældrepålæg kan få forældre til at ændre adfærd.

- I nogle familier har det haft en effekt alene at true familien med at indlede en sag, hvis de ikke møder op eller samarbejder, siger Tine Vesterby Sørensen, souschef i Skole- og familieafdelingen.

Ved du noget? Så send os et tip