I det fynske folks tjeneste

Odense-rådmand trækker sig fra politik

Venstre-rådmanden Jane Jegind stiller ikke op ved næste kommunalvalg i 2021.

00:44

Jane Jegind (V) takker af ved næste kommunalvalg i 2021. Video: Masoud Jafari Pouia

Jane Jegind (V) vil ikke være på stemmesedlen, når odenseanerne igen i 2021 skal sammensætte et byråd ved kommunalvalget.

Efter i alt 22 år i odenseansk politik, har Jane Jegind besluttet at stoppe, når denne valgperiode udløber. I 15 år har hun været Venstres spids- og borgmesterkandidat, og i 14 år har hun siddet som rådmand.

Læs også Kommentator: Jane Jegind næppe spidskandidat i Odense om fire år

Nu er det tid til at prøve noget nyt, skriver rådmanden i en pressemeddelelse.

- Da jeg for godt 15 år siden sagde ja til at stille op som Venstres spidskandidat, var det aldrig med tanke på, at det skulle være det sidste, jeg skulle foretage mig i mit arbejdsliv. Derfor har jeg truffet beslutning om, at jeg ikke genopstiller til næste valg, siger hun. 

Video

  • 22. jul 2019 kl. 16:35 Artiklen er opdateret med videointerview.

Bliver perioden ud

Jane Jegind understreger i pressemeddelelsen, at hun bliver siddende i byrådet perioden ud.

- Grunden til jeg melder det ud nu er, at vi er på den anden side af et folketingsvalg, og partiet derfor har ro på. Samtidig vil der være god tid til, man kan finde en ny spidskandidat til det kommende kommunalvalg, fortæller den afgående rådmand. 

Afskeden med politik har Jane Jegind truffet i en alder af 45 år.

- Jeg har nået en alder, der gør, at hvis jeg også skal forfølge nogle af de drømme, jeg har om en anden karriere end odenseansk politik, er tiden inde til et skift, når denne byrådsperiode slutter,

Jane Jegind har endnu ikke fortalt, hvad hun skal lave efter næste kommunalvalg.

04:54

Se hele interviewet med Jane Jegind. Video: Masoud Jafari Pouia

Luk video