Odenseanerne er vilde med deres by

Ni ud af ti Odenseanere mener, at Odense er et godt sted at bo.

Det viser en undersøgelse, som Odense Kommune har foretaget blandt 500 borgerne i Odense.
 
- Det er et rigtig højt tal. Når der er tale om en storby, som man må sige, Odense er, så er der en mangfoldighed af borgere og derfor også mange forskellige holdninger til, hvad der er vigtigt og interessant for en by at have, siger livsstilsekspert, Henrik Byager til Fyens Stiftstidende.

"At lege er at leve"

Odense Kommune er netop gået i gang med Vision Odense, hvor man vil forsøge at brande byen med "At lege er at leve". Og derfor er det vigtigt at vide, hvad Odenses borgere mener om byen.
 
- Det er vigtigt at kende udgangspunktet før vi går i gang med hele visionsarbejdet, siger kommunikationschef Mads Graves Larsen til Fyens Stiftstidende. 

På grund af den store tilfredshed mener Henrik Byager, at man skal være forsigtig med at lave for mange ændringer i byen.
 
- Den høje tilfredshed er et klart signal om, at hvis man vil ændre på noget, og det kan der jo være mange gode grunde til, så skal det ske i tæt dialog med borgerne. Så man ikke sætter deres værdier over styr.

Oversigt

    Oversigt