I det fynske folks tjeneste

Odenses lærere strejker

Onsdag bliver lærerfri på Odenses skoler. Fra klokken tolv nedlagde lærerne arbejdet i protest mod de besparelser, der er lagt op til i Odense Kommunes budgetforslag. Næsten 100 lærere skal fyres, hvis forslaget vedtages.

-

- Der er god grund til at protestere. Hvis der skal skæres så meget ned, kan vi simpelthen ikke leve op til de krav, der stilles til os i det nye folkeskoleforlig. Undervisningen vil blive meget dårligere, siger Lone Sinnbeck, der er formand for Odense Lærerforening.

Stor opbakning til strejke

Det er næsten alle skoler, der er med i den store strejke. På Rosengårdsskolen nedlagde lærerne arbejdet allerede fra morgenstunden.

Klokken 14 mødes lærerne på Flakhaven, hvor de vil vise deres utilfredshed med besparelserne. Der vil blandt andet blive spillet skæbnesymfonien, læst op af skolernes protester og så vil 100 lærere stille sig op for at vise, hvor mange, der må undværes, hvis besparelserne vedtages.