Offer for tog-ulykke identificeret

Den mand, der mandag 9. december blev fundet dræbt ved jernbanesporet ved Åsumvej i østlige del af Odense, blev fredag identificeret.

Odense Andels Boligforening kontaktede fredag formiddag Fyns Politi, fordi boligforeningen frygtede, at en beboer lå syg og hjælpeløs i en lejlighed på adressen Mølleløkkevej.

En patruljevogn blev sendt til adressen på Mølleløkkevej, hvor politiet låste sig ind på adressen ved hjælp af en låsesmed. Der var ingen personer på adressen.

Flere lighedspunkter

Da den person, der boede på adressen, viste sig at være en mand på 61 år og af pakistansk herkomst, førte det politiet på sporet at, at det kunne den dræbte mand, der blev påkørt af toget mandag 9. december.

Derfor tog Fyns politi kontakt til ekskonen til den person, der er tilmeldt adressen Mølleløkkevej.

Ekskonen blev taget med til Retsmedicinsk Institut. Hun identificerede den dræbte som værende hendes eksmand.

Den øvrige familie er underrettet, oplyser Fyns Politi i en meddelelse fredag aften.

Oversigt

    Oversigt