Open Air gav 80.000 kroner til Bolivia

[size=1]Billetindtægter og ølsalg til Open Air koncerten i Odense 21. juni gav 80.000 kroner i UNICEF-By kassen. [/size]

Ved Open Air-koncerten spillede blandt andet Duran Duran.

- Vi er imponerede over det flotte bidrag, siger Ane Bachmann Stockmarr, projektleder på UNICEF By for Odense Kommune.

Odenseanerne i alt har samlet 277.492 kroner sammen til UNICEF-By kassen. Og i den kommende tid fortsætter en række andre arrangementer, der giver penge til formålet.

Blomsterfestivalen har "Børnenes blomsterby" som tema og holder blandt andet auktion til fordel for UNICEF By. Der er også et samarbejde med Odense Filmfestival, og omkring skolestart vil der være tegnekonkurrence om Bolivia.

Der bliver tændt op under det store genbrugsprojekt, Skolebørn hjælper Skolebørn. Her samler Odenses skolebørn affald til genbrug, Odense Renovationsselskab A/S og H.J. Hansen sorterer og sælger affaldet, og pengene går til UNICEF By og skolebørn i Bolivia.

Oversigt

    Oversigt