I det fynske folks tjeneste

Oprør over minkfarm

En gruppe nybyggere i Nr. Lyndelse er i oprør. Kommunen har nemlig givet en landmand lov til at bygge en minkfarm tæt op på af de byggegrunde, som kommunen selv har solgt.

Dorthea Andersen protesterer mod byggeriet af en minkfarm i nærheden af hendes nye hus.

Kommunens ansvar

Dorthea Thomsen er i fuld gang med at bygge sit drømmehus, men oplevelsen er pludselig blevet til et irriterende mareridt.

Få hundrede meter fra hendes kommende bolig, ønsker en landmand at bygge en minkfarm. Det er kommunen, der har udstukket grunden.

Nybyggerne frygter, at den nye farm vil føre alvorlige gener med sig.

Lugt, fluer og larm

-Jeg synes det er grotesk, at man bare har ladet det her gå hen over hovedet på os alle sammen, siger Dorthea Thomsen. 

Det er blandt andet støjen, lugten og fluerne, som hun er ængstelig for.
-Der er jo ikke meget ved at sidde på sin nybyggede terrasse en god sommeraften, hvis man ikke kan holde ud at sidde derude på grund af lugten, slutter hun.