I det fynske folks tjeneste

Optur: Fynske ejerlejligheder sælges hurtigere

Foto: Mathias Løvgreen/Scanpix/arkiv

Salgstiden på fynske ejerlejligheder er faldet med 48 procent de seneste fem år. Det opsparede flyttebehov er stort, vurderer Nybolig.

Har du planer om, at sælge din ejerlighed, skal du nok kalkulere med at liggetiden er kortere end, hvis du solgte din lejlighed for fem år siden.

Liggetiden på ejerlejligheder på Fyn er nemlig faldet med hele 48 procent. Det svarer i tid til et fald på fire måneder, så det i dag tager i snit 116 dage at sælge en ejerlejlighed mod 227 dage i 2012.

Læs også Markant flere køber nyt hjem trods højere priser

Det viser nye tal fra ejendomsmæglerkæden Nybolig. På landsplan er liggetiden på ejerlejligheder faldet fra 181 dage til 110 dage, svarende til et fald på 40 procent fra 2012 til 2016.

- Der er fart på det fynske boligmarkedet i øjeblikket, hvor ejerlejligheder skiller sig ud. Det er især nyetablerede familier og studerende, der vælger ejerlejligheden, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Nybolig. 

Thomas Hovgaard, presseansvarlig, Nybolig. Foto: Nybolig

Thomas Hovgaard peger også på attraktive muligheder for boligfinansiering som en vigtig årsag til de faldende salgstider.

- Der er også et opsparet boligbehov siden Finanskrisen, som vi ser blive forløst i disse år. Mange har holdt lidt igen, men nu ser det ud for alvor til, at flere er klar til at realisere deres boligdrømme, siger Thomas Hovgaard.

Læs også Priserne på fynske villaer og rækkehuse stiger

Læs også Prut om husprisen: Fynboer giver størst nedslag ved hushandel

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.