I det fynske folks tjeneste

På Fyn kan vi godt lide lokale lokalpolitikere

Kommunalreformen har betydet færre lokallister på landsplan. Men på Fyn er tendensen den modsatte.

00:19

Det er ti år siden, at kommuner over hele landet blevet slået sammen til storkommuner. På landsplan er en større del af pladserne i byrådene samtidig blevet besat af politikere fra landsdækkende partier, og det har betydet tilbagegang for lokallisterne.

Men sådan er det ikke på Fyn. Her har lokallisterne ligefrem oplevet en fremgang.

- Det lader til, at lokallisterne har haft det ret svært på landsplan, men på Fyn har de faktisk klaret sig fornuftigt. Så man kan sige, at de fynske vælgere stadigvæk har en del lokallister at vælge imellem, når der er kommunalvalg, siger kommunalforsker og professor ved SDU, Ulrik Kjær.

Læs også Opråb fra landsbyen: Hvor er politikerne blevet af?

Helt præcist er andelen af lokallister på landsplan faldet fra at udgøre 10,6 procent af det samlede antal lister i 2005 til 7, 5 procent ved valget i 2013.
På Fyn er antallet af lokallister steget fra at udgøre 11 procent i 2005 til 12 procent i 2013.

 

- Jeg tror ikke, at der er nogen fynsk forklaring på det her. Normalt ser vi at i de kommuner, hvor der er tradition for at der stiller lokallister op, der fortsætter den tradition. Så det er mere historisk betinget, end det er fordi, Fyn ligger, hvor det gør, forklarer kommunalforskeren.

Professoren afviser, at de mange lokallister på Fyn hænger sammen med, at nærdemokratiet er stærkere på Fyn end på landsplan:

- Lokallisterne er et udtryk for nærdemokratiets styrke. Men nærdemokratiet kan også have mange andre ansigter. Så man kan ikke sige, at nærdemokratiet er hverken bedre eller dårligere på Fyn af den grund.