I det fynske folks tjeneste

Pædagog fængslet i 14 dage mere

En ledende pædagog sigtet for overgreb blev tirsdag varetægtsfængslet i yderligere 14 dage til 16. september af retten i Odense.

Den ledende pædagog er sigtet for to forhold om seksuelle overgreb på hans institution i Middelfart.

Han har været varetægtsfængslet i hidtil fire uger.

Manden har tidligere på sommeren været i politiets søgelys, fordi han havde sendt nogle frivole beskeder pr. SMS til en 11-årig pige fra den institution han arbejder på i Middelfart.

Politiets anklager droppede dog at rejse sag, fordi han ikke mente de var slemme nok til at føre til en dom for blufærdighedskrænkelse.