I det fynske folks tjeneste

Pædagoger: kampen er ikke slut

Pædagogerne i Odense erkender at have tabt slaget i denne omgang og genoptager arbejdet fra fredag. Men de har ikke givet op, og kampen fortsætter. De forventer at komme i dialog med politikerne, ellers ....

-

Pædagogerne i Odense erkender at have tabt slaget i denne omgang og genoptager arbejdet fra fredag. Men de har ikke givet op, og kampen fortsætter. De forventer at komme i dialog med politikerne, ellers ....

Pædagoger, pædagogstuderende og pædagogmedhjælpere i Odense besluttede torsdag at gå i arbejde igen efter 13 dages strejke.

Det skete i erkendelse af, at de ikke opnår noget ved at fortsætte strejken, og at slaget er tabt i denne omgang.

Kravet er dialog
Men de har tænkt sig at fortsætte kampen:

\"Udover at kæmpe for bedre vilkår for børn og unge, handlede vores strejke også om den pædagogiske faglighed. Vi kan konstatere, at Odense Kommune ikke værdsætter vores og institutionernes samfundsmæssige betydning. Det beklager vi dybt, men den kamp er ikke slut. Den vil fortsætte på alle niveauer og alle steder, hvor vi har mulighed for at påvirke beslutningerne;\" skriver pædagogerne i en pressemeddelelse, torsdag.

De pålægger deres faglige organisationer at gå i forhandling med kommunen. Kommunen har ikke villet forhandle, mens der var konflikt.

\"Nu går vi i arbejde, og forventer derfor at kommunen straks indkalder til forhandlinger;\" skriver de.

Måske fortsat uro
\"Såfremt kommunen ikke går ind i en konstruktiv dialog med de faglige organisationer, kan vi ikke sikre ro på arbejdspladserne, slutter pressemeddelelsen fra de tidligere strejkende.

Ved du noget? Så send os et tip