Pæne stigninger på husvurderinger på Fyn

Ejendomsvurderingen på parcelhuse på Fyn er steget med 47 procent på kun 2 år. Og ejerlejligheder er steget med hele 78 procent.

SKAT har netop offentligjort for ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2007. Både ejendomsværdi og grundværdi for ejerboligerne er steget markant på Fyn.

Vurderingen for parcelhuse er fra 2005 til 2007 steget med 47 procent mod kun 34 procent på landsplan. Dermed ligger Fyn i top kun overgået af Nordøstsjælland med en stigning på 50 procent.

Og ejerlejligheder på Fyn sætter landsrekord. De er på to år steget med hele 78 procent.
 
Rækkehuse på Fyn er steget med 39 procent mod 34 procent på landsplan.

Sommerhuse er i perioden 2005 til 2007 også steget med 34 procent mod 27 procent på landsplan.

Oversigt

    Oversigt