Påsat brand på Højby Skole

Højby Skole i Odense blev natten til lørdag hærget af det, som Odense Politi betegner som en påsat brand. Branden opstod klokken lidt i tre, og ilden beskadigede dele af skolefritidsordningens tag, samtidig med at enkelte lokaler blev røgskadede.

Politiet oplyser til TV2/FYN, at det var et bænksæt, der står op af en af skolens mure, der var arnestedet for ildebranden. Formodningen er derfor, at det er en påsat brand.
- Der opstår ikke en brand i en sådan bænk af sig selv. Det er sandsynligt, at nogen har antændt bilen, siger Peter Rudder, vagthavende ved Odense Politi, til TV2/FYN.

Politiets teknikere skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring branden. Det er samtidig uvist, hvor hurtigt de beskadigede lokaler kan bruges igen.

Oversigt

    Oversigt