-
Fynske småbørnsforældre har overordentlig svært ved at få passet deres børn i de kommunale institutioner. For at få arbejdslivet til at hænge sammen med daginstitutionernes åbningstider kræver det nemlig, at forældrene har arbejde mellem klokken 7 og 15.
Men da der er mange fynboer, der arbejder med skiftende og skæve arbejdstider, oplever fagforbundene, at mange af deres medlemmer ikke kan få dagligdagen til at hænge sammen. Udmeldingen er stort set enslydende, hvad enten det er SID, METAL eller HK, der bliver spurgt.
Ikke gå til kødgryderne igen
Stort set samme budskab kommer fra Nærings- og Nydelsesmiddel Arbejder Forbundet (NNF) som har 40.000 medlemmer på landsplan. Heraf arbejder godt 8.000 på skæve og skiftende tidspunkter.
Arbejdsmiljøkonsulent Tommy Jensen fra NNFs hovedkontor i København mener, at NNF-medlemmerne har behov for at få passet deres børn såvel aften og nat som weekend.
\"Det er en udvikling, man skal vænne sig til. Man kan jo ikke hive kvinderne tilbage til kødgryderne\", konstaterer han.
Folk, der er ansat i social- og sundhedssektoren, er også hårdt ramt af de manglende fleksible pasningstilbud.
Hos Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) i Odense har man kendskab til, at medlemmer har måttet takke nej til et job - simpelt hen fordi, der ikke har været pasningsmuligheder for børnene.
\"Vi har mange medlemmer, det er et stort problem for. Der er mange, som ikke kan tage aften- og nattevagter, fordi det ikke kan hænge sammen. Inden for ældresektoren opretter man nu det, vi kalder bo-steder. Og her blander man vagterne, så personalet både har dag- og aftenvagter. Men nogen af vores medlemmer må takke nej til de her job med blandede vagter\", fortæller Hanne Knudsen, der er næstformand for godt 7.000 medlemmer i social- og sundhedssektoren i FOA-Odense.
Hovsa-politik
Særlig slemt er det for de enlige forsørgere og dem, hvor både mor og far arbejder på skæve tidspunkter. For disse mennesker er det stort set umuligt at få puslespillet til at gå op uden at skulle betale for en privat barnepige. En dyr løsning som til tider heller ikke er særlig stabil, da babysitteren kan blive syg eller måske undlader at møde op som aftalt. En problematik, som vil stresse de fleste forældre.
Den ugentlige åbningstid er 48 timer i de odenseanske institutioner. Og det har Lone Stensig Jakobsgaard, projektleder på Projekt Børnepasning, ikke meget tilovers for.
\"Det hænger slet ikke sammen. Jeg ved ikke, hvad det er, de forestiller sig i Odense. De har kun set på det økonomiske. Det virker som en hovsa-løsning. Hvis de vil have børnefamilierne til at flytte, skal de bare fortsætte på den måde\", konstaterer hun, og understreger, at selvom Odense Kommune fra næste år udvider åbningstiden til 50 timer, så forslår det mildest talt kun som en skrædder i helvede.
\"Det burde være sådan, at de offentlige velfærdsydelser understøtter arbejdsmarkedets behov\", siger Jytte Reinholdt, konsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) - Region Fyn.
Hun hører jævnligt om arbejdsgivere, som har problemer, fordi medarbejderne ikke kan få passet deres børn. En situation, hun mener, er helt urimelig.
\"Der bør være en variation i åbningstiderne, og så er det borgernes frie valg, om de vil vælge en institution som er tæt på hjemmet, men som måske lukker tidligt. Eller om de vil køre et par kilometer og så have udvidet åbningstid. Man kan selvfølgelig ikke få det hele. Lige som vores arbejdsmarked udvikler sig dynamisk skal daginstitutionerne også. Det er en uheldig udvikling, der er sket, og problemet svinger tilbage til virksomhederne\", mener den fynske DA-konsulent.
Først i Nordjylland
I nogle af landets øvrige kommuner har man løst pasningsproblemet ved at oprette døgnåbne daginstitutioner. Først på banen med det fleksible pasningstilbud var Aalborg Kommune. Allerede tilbage i 1993 åbnede den nordjyske kommune sin første døgnåbne daginstitution. Siden er endnu en kommet til.
Servicen bliver benyttet i så stor stil, at kommunen nu udvider og opretter flere pladser.
\"Der er et stort pres på vores døgnåbne dagsinstitutioner. Det er så stort, at vi nu bliver nødt til at udvide med fem pladser mere\", siger Birgit Ekstrøm (A), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Aalborg Kommune.
Nordjyderne lægger ikke skjul på, hvorfor de har ønsket at oprette to døgnåbne daginstitutioner.
\"De blev mest oprettet ud fra en arbejdsmarkedsbetragtning. Det kan jo ikke nytte noget, at folk ikke kan få passet deres børn, når de skal på arbejde. Vi bor i et udkantsområde, så institutionerne er et stærkt kort i forhold til at tiltrække arbejdskraft\", fortæller Birgit Ekstrøm, som erkender, at de døgnåbne institutioner er en stor udgiftspost for Aalborg Kommune. På den anden side er hun ikke i tvivl om, at pengene er godt givet ud.
Tre tilbud på Sjælland
I København, Ringsted og Slagelse har forældre også mulighed for at få passet børn døgnet rundt som et led i den kommunale service. For at en døgnåben daginstitution kan realiseres må kommunen til lommerne. For det er bestemt ikke gratis at kunne tilbyde døgnpasning til de små poder.
I Ringsted har man etableret den døgnåbne del i forbindelse med en eksisterende institution. Døgn-afdelingen har plads til, at 16 børn kan overnatte. Langt flere børn er indskrevet, da det er sjældent, at alle børnene er til stede på samme tidspunkt.
\"Det koster omkring 1,2 millioner ud over, hvad den almindelige institution koster at drive\", fortæller Mogens Nielsen fra Økonomisk Afdeling i Ringsted Kommune.
Forældrene i Ringsted betaler selvfølgelig den normale takst for en daginstitutionsplads og derudover et gebyr på 354 kroner om måneden for at være tilmeldt natpasningen. Det beløb inkluderer fem nætter. Herudover koster det 71 kroner pr. nat.
\"Man kan næsten ikke trække mere ud af dem, for så er det ikke længere et kommunalt tilbud\", vurderer Mogens Nielsen. Forældrebetalingerne giver omkring 80.000 -100.000 kroner i indtægter til Ringsted Kommune. Resten skal kommunen selv dække via det kommunale budget.
Slagelse Kommune har også valgt at bruge penge på at kunne servicere kommunens småbørnsforældre. Og her ligner udgiftsstørrelsen Ringsteds.
\"Det koster 1,4 millioner i nettodrift, når natdelen drives i forbindelse med den eksisterende institution. Her er 12 køjer og nogle spædbarnssenge. Brandmyndighederne siger, at her højst må sove 16 personer. Vi har pt. 21 børn indskrevet på døgndelen. Her sover typisk mellem tre og fem børn om natten. Hvis der ingen børn er meldt til en nat, har vi selvfølgelig lukket, men så er der en tilkaldevagt, hvis nogen pludselig får brug for os\", forklarer Bent Mogens Pedersen, institutionsleder på Børnegården i Slagelse.