I det fynske folks tjeneste

Pistoltrusler mod samlever i Søndersø

En 36-årig mand blev søndag aften anholdt, efter at have affyret skud og truet sin kæreste på livet. Politiet måtte rykke ud med skudsikre veste og skarpladte pistoler.

-

En 36-årig mand blev søndag aften anholdt, efter at have affyret skud og truet sin kæreste på livet. Politiet måtte rykke ud med skudsikre veste og skarpladte pistoler.

Politiet tog ingen chancer, da en 36-årig mand søndag aften kl. 22.15 blev anholdt i hjemmet i Søndersø Kommune. Det var samleveren, der ringede til politiet ved 19.30-tiden, efter manden flere gange i løbet af weekenden havde truet hende. Senest affyrede han et skud mod døren i hjemmet, heldigvis på et tidspunkt, mens børnene ikke var hjemme.

Da manden lagde sig til at sove, tog den rystede kæreste sig mod til at flygte fra det nordfynske hjem og ind på politistationen.

På baggrund af mandens voldsomme trusler, kaldte politiet en anholdelsesstyrke sammen. De blev udstyret med skudsikre veste og skarpladte pistoler, og omringede huset. Men anholdelsen forløb ellers uden yderligere dramatik og manden overgav sig med det samme, oplyser kriminalkommissær Niels Chr. Larsen fra Odense Politi til TV 2/Fyn.

Manden vil formentlig blive fremstillet senere på mandagen. En af sigtelserne vil lyde på ulovlig besiddelse af en 9-millimeter pistol og patroner dertil.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.