Protest mod mangategninger

Repræsentanter for foreningen Pornofrit Miljø vil lørdag stå ved indgangen til mediemuseet Brandts i Odense for at sige: Nu er det nok.

Årsagen er, at mediemuseet har åbnet en udstilling med såkaldte mangategninger, der blandt andet viser tegninger af børneporno og dyresex.

Museet gør det for at afsøge grænserne for ytringsfrihed, eftersom der er tale om tegninger og ikke fotos.

Men Pornofrit Miljø mener allerede grænsen er overskredet med udstillingen.

Foreningen er principielt tilhænger af, at der skabes offentlig debat, men mener, at museet går for vidt.

- Børneporno er børneporno uanset indpakningen. Så vi må rejse os og sige: nu er det nok, hedder det i en udtalelse fra Pornofrit Miljø.

Repræsentanter for foreningen vil stå ved indgangen til udstillingen for at få en snak med forbipassrende gæster.

Oversigt

    Oversigt