I det fynske folks tjeneste

Ringe siger ja til Faaborg

Et stort flertal af vælgerne i Ringe Kommune sagde torsdag ja til at Faaborg Kommune kommer med i en ny storkommune. 66 procent af vælgerne støtter den brede kommunemodel, mens 33 procent hellere vil have en kommune uden Faaborg.

-

Et stort flertal af vælgerne i Ringe Kommune sagde torsdag ja til at Faaborg Kommune kommer med i en ny storkommune. 66 procent af vælgerne støtter den brede kommunemodel, mens 33 procent hellere vil have en kommune uden Faaborg.

Selvom valgdeltagelsen dagen igennem var yderst begrænset, så nåede stemmeprocenten op på 53,3 procent takket være en slutspurt fra vælgerne.


Valgdeltagelsen blev på 53,3 procent

Borgmester Bo Andersen(V) fra Ringe havde på forhånd meldt ud, at resultatet kun ville være retvisende, hvis mere en halvdelen af vælgerne afgav deres stemme. Og med en valgdeltagelse på over 53 procent er det mål mere end indfriet.

Samtidig valgte 2973 vælgere at støtte borgmesteren og byrådsflertallets anbefaling om at sige ja til den store kommunemodel. I alt 65,5 procent af vælgerne satte kryds ved en kommunemodel, der omfatter Broby, Årslev, Ryslinge, Ringe og Faaborg. 33,2 procent havde hellere set en smal kommune uden Faaborgs deltagelse.

- Det er et meget tilfredsstillende resultat. Det giver os et klart mandat i de videre forhandlinger med de andre kommuner, siger Bo Andersen.

Efter folkeafstemningen godkendte byrådet i Ringe enstemmigt at arbejde videre med planerne om at etablere en storkommune bestående af Årslev, Ryslinge, Broby, Faaborg og Ringe.

Samtidig godkendte et stort flertal i Faaborg Byråd også at arbejde videre med planerne om at gå med i en storkommune med de fire midtfynske kommuner.

Dermed er både Faaborg og Ringe klar til at fortsætte forhandlingerne om at grundlægge den nye storkommune.

Forhandlingsudvalg fra de forskellige kommuner besluttede i forrige uge, at centraladministrationen og borgmesterkontoret skal ligge i Ringe, og det har formentlig været en medvirkende årsag til den klare afgørelse ved torsdagens folkeafstemning i Ringe.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.