I det fynske folks tjeneste

Rocker fængslet for knivstik

En 25-årig AK 81 rocker blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for at have stukket en gæst ned til en fødselsdagsfest natten til søndag.

Knivstikkeriet fandt sted ved en privat fest på Skibhusvej. Kort efter midnat røg en gruppe gæster i slagsmål - blandt andet en fætter til værten.

Midt under tumulten fik han pludselig stukket en kniv i brystet, så den ramte en pulsåre under ribenet. Manden blev straks kørt på OUH, hvor det blev konstateret, at han havde mistet én liter blod.

Den sårede overlevede kun knivoverfaldet fordi han kom under lynhurtig behandling, fortæller anklager Kirsten Plummer fra Fyns Politi.

Den 25-årige rocker nægtede at udtale sig under grundlovsforhøret, men da han er blevet genkendt af en række vidner, valgte dommeren at varetægtsfængsle ham i fire uger.

Ved du noget? Så send os et tip