I det fynske folks tjeneste

Ros til DSBs byggeplaner på havnen i Nyborg

Den gamle færgehavn i Nyborg forvandles i disse år - og mandag havde byrådet i Nyborg DSBs planer for 600 boliger på de såkaldt fingre - på dagsordnenen.

-


Sådan kan der komme til at se ud på Nyborg havn

Den gamle færgehavn i Nyborg forvandles i disse år - og mandag havde byrådet i Nyborg DSBs planer for 600 boliger på de såkaldt \'fingre\' eller pier - på dagsordnenen.

Og politikerne var ret begejstrede.

Holschers Arkitekterne, der har tegnet byggeriet, har nemlig placeret parkeringsanlæget til bilerne under husene. Og det giver mere plads til grønne områder end i den oprindelige kommunalplan.

Til gengæld betyder det et temmelig højt byggeri - op til seks etager - men ikke højere end de tilladte 20 meter. Det har dog skabt en del debat, at bygningerne skal være så høje.
-Det er jo Nyborg og ikke New York, lyder det fra Dansk Folkepartis Ernst Kissow til Fyns Stiftstidende.

Byggeplanerne kommer i høring blandt borgerne i løbet af et par uger.