Røveri mod spillehal i Odense

Fyns Politi eftersøger en røver, der onsdag aften slog til mod en spillehal midt i Odense.

Det var spillehallen "Pitstop" i Benediktsgade, som onsdag aften ved 22-tiden havde besøg af en røver, som med en foldekniv truede sig til penge.

Manden slap siden afsted i, hvad der betegnes som en ældre, rød bil - formentligt en Peugeot 205.

Røveren beskrives som en ung, dansk mand, der er cirka 180 centimeter høj og spinkel af bygning. Han bar en grå hættetrøje og cowboybukser og var iklædt røde handsker og en elefanthue.

Eventuelle oplysninger kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt