Debatmøde i Ollerup: Rygende uenighed om cigaretpriser

Hvad skal prisen være på en pakke cigaretter? Det er ét af de spørgsmål, der er på programmet, når TV 2/Fyn inviterer til debatmøde på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Flere og flere danskere ryger. Det viser tal fra den årlige undersøgelse af danskernes rygevaner, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen står bag.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i begyndelsen af 2019, viser, at 23 procent af den voksne befolkning ryger. 

I de seneste seks år har der ikke været nogen ændring i andelen af danske rygere. Men den nyeste undersøgelse viser, at antallet af rygere er steget for første gang i 20 år. 

Rygning er - ifølge undersøgelsen - årsag til 13.600 årlige dødsfald og er en stærkt medvirkende årsag til, at danskerne lever kortere end deres europæiske naboer. 

Prisstigning: Løsning eller problem?

Beregninger fra Sundhedsministeriet viser, at hvis man hæver prisen på en pakke cigaretter fra 40 til 60 kroner, så forventes det at medføre et fald i unges forbrug på 75 procent.

Men hvad skal prisen på en pakke cigaretter være?

Det er noget af det, som en række fynske folketingskandidater skal debattere, når TV 2/Fyn inviterer til debatmøde på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Du er meget velkommen til at deltage i debatten.

DELTAG I DEBATTEN

TV 2/Fyns direktør, Esben Seerup, forklarer, hvorfor det er vigtigt med debatmøder på Fyn. 

Oversigt

    Oversigt