Sarah arbejder gratis: Det er min passion, der driver mig

Det kræver hård træning og hård hud at komme ind på en flerårig danseuddannelse. Først herefter opdager mange, hvor svære arbejdsvilkårene er.

Sarah Maria Cook er opvokset i Odense, og lige siden hun var helt lille, har hun drømt om at blive danser. Hård hud under fødderne og en grimasse af smerte, når hun strækker ud, afslører, at hun har kæmpet for at nå sit mål. Først som en hobby og nu som en profession.

Hun tog sin gymnasieuddannelse på Skolerne i Oure, hvor hun dagligt kunne træne moderne dans eller ballet, og efterfølgende var hun en af de ganske få, der blev optaget på den moderne danseskole Northern School of Contemporary Dance i England. Først da hun havde færdiggjort den tre år lange uddannelse, gik det op for hende, hvor svært det er at kunne leve af sin dans.

- Det er ofte sådan, at hvis jeg skal optræde et eller andet sted, så får jeg bare en øl eller måske betalt maden i pausen eller transport. Alt det arbejde, der ligger bag, for at komme til det stadie, hvor jeg rent faktisk kan optræde, det har jeg gjort på min egen regning, fortæller Sarah Maria Cook.

Den fynske danser er blevet en del af dansekompagniet Revolver Dance Theatre i Berlin, men hendes arbejde med kompagniet er ulønnet.

- Hun bliver ikke betalt, fordi ingen af os bliver betalt. Det er ligesom med alt andet kunst. Og jeg kan ikke arbejde med ligeså mange dansere, som jeg gerne vil, og heller ikke i ligeså lang tid, som jeg gerne vil, fordi jeg ikke kan betale dem, forklarer koreograf og stifter af dansekompagniet João Cidade.

Moderne danseres arbejdsvilkår

Professionelle, moderne dansere har generelt svære arbejdsvilkår. Det viser den seneste undersøgelse på området fra 2013. Her fremgår det, at 78 procent af danserne har arbejdet ulønnet som dansere inden for det foregående år. Og de moderne danseres fagforening, Dansk Skuespillerforbund, oplever, at billedet er uændret.

- Moderne danseres arbejdsvilkår er nok de dårligste, der overhovedet findes i vores branche. Det er meget korte ansættelser til en utroligt dårlig løn. Og pensionsalderen er meget lav. Sådan er vilkårene for stort set alle moderne dansere.

Og Sarah Maria Cook er ingen undtagelse. Ved siden af hendes arbejde med Revolver Dance Theatre arbejder hun i et dansk callcenter i Berlin. Og hun har haft mange forskellige job ved siden af sin dansekarriere.

- Jeg bliver nødt til at tjene nogle penge jo. Men det er en underlig verden, vi lever i. Lige nu får jeg løn for noget, der er ligegyldigt. I callcenteret forsøger jeg jo bare at snyde folk og få dem til at hoppe på noget, som de måske egentlig slet ikke har brug for. Men når jeg faktisk forsøger at give noget til folk, som er smukt og rart, så er det noget, jeg bare skal være taknemmelig for, mener Sarah Maria Cook.

Men hvis der ikke er job, er det så et tegn på, at der ikke er behov for moderne dansere?

- Der er måske ikke et generelt behov for moderne dansere, men det kommer jo an på, hvad dine behov er. Det kan være, at der er nogen, der ikke har set moderne dans før, og så har de jo ikke dét behov, fordi de ikke kender til det. Jeg vil aldrig stoppe med at danse. For mig er dans en måde at udtrykke sine følelser på og en måde at få folk tættere på hinanden, siger den 26-årige danser.

Og især den sidste del er formanden for Dansk Skuespillerforbund, Katja Holm, enig i:

- Moderne dans kan noget, som for eksempel taleteater ikke kan. Moderne dans taler til os på en anden måde, fordi det er en fysisk udtryksform. Man behøver ikke at kunne et sprog for at forstå det. Og der er behov for den type kunst. Problemet er snarere, at samfundet ikke investerer nok i moderne dans.

Se hele reportagen om Sarah Maria Cook herunder:

 

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kilde: Dansk Skuespillerforbund

Oversigt

    Oversigt