SDU skaffer 2500 nye job

Syddansk Universitet er blevet bedre til at skaffe både studiejob og faste job til nyuddannede. Sidste år skaffede SDU næsten 2500 nye job.

Det er en målrettet indsats for at skaffe studiejob og akademikerstillinger, der nu bærer frugt.

- Indsatsen har været bred. Vi har eksempelvis intensiveret vores virksomhedsbesøg og været ude og tale med virksomheder om deres projekter og behov og gjort dem opmærksomme på, hvordan en studentermedhjælper eller en akademiker kan skabe værdi. Mange firmaer i regionen har ikke erfaring med akademikere og kan være usikre på, hvad sådan nogle egentligt kan bidrage med. Her fungerer vi som brobyggere, fortæller chef for SDU Erhverv, Rikke Berg.

I alt har SDU formidlet 1147 nye studiejob i universitetets område, hvilket er fremgang på 8 procent i forhold til året før. Samtidig blev der fundet 1292 stillinger til færdiguddannede kandidater i fynske og sydøstjyske virksomheder. Det er en fremang på 22 procent.

Det er SDU Erhverv, der blev oprettet for et år siden, der står bag indsatsen for at skaffe flere job.

- De nye tal viser, at vi er på rette vej. Samtidig ved vi, at studerende, der har haft et relevant studiejob, har lettere adgang til arbejdsmarkedet, når de har fået deres eksamensbevis, siger Rikke Berg.

Omkring halvdelen af de nye jobs er fundet i det fynske område, og det gælder Dansk Industri.

- Hos Dansk Industri lægger vi vægt på en styrket kontakt mellem erhvervslivet og universitetet. Det er den rigtige vej frem, hvis vi skal have flere højtuddannede i arbejde især i øjeblikket, hvor konjunktur- situationen er så svær, siger formand for Dansk Industri Fyn, Søren Vilby.

Oversigt

    Oversigt