I det fynske folks tjeneste

Se det festlige farvel: Bendt Bendtsen vinker farvel til politik

I weekenden sagde den fynske politiker Bendt Bendtsen farvel til politik på Konservatives landsmøde, og det blev en både festlig og rørende afsked med partiets medlemmer.

00:11

Bendt Bentsen var overrasket over lørdagens hyldest. Video: TV 2

- Jeg bliver rørt helt ind i det inderste af det her. Det havde jeg ikke regnet med, sagde en tydelig rørt Bendt Bendtsen, da han lørdag sagde farvel til sit parti på Konservatives landsmøde i København.

Vi skal fejre kongen af Fyn, Bendt Bendtsen.

Søren Pape Poulsen, formand for Konservative. 

Den tidligere minister og formand for Konservative og nuværende medlem af Europaparlamentet har valgt at sige stop, når der til næste år er EU-valg. Det var et festligt, men også rørende, farvel med den folkekære politiker, der nu kan kigge bagud på 30 år i politik.

- Jeg har været med til rigtig meget, siden jeg gik ind i politik, som jeg jo gjorde, fordi jeg ville gøre noget ved den slappe retspolitik, der blev ført dengang, fortæller den tidligere politibetjent til TV 2/Fyn.

Læs også Hylder Bendt Bendtsen som den flotteste politibetjent på det farlige Fyn

Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, havde sammen med et andet fynsk folketingsmedlem fra De Konservative børne- og socialminister Mai Mercado skruet et underholdsningsshow sammen på landsmødet for at takke den fynske politiker for sit store arbejde for partiet. Et show fyldt med humor og rørende øjeblikke.

- Bendt Bendtsen, du er alt andet end bragesnak. Du er i dansk politiks ”hall of fame” og det er man, når man har været en samlende figur, lød det blandt andet fra Mai Mercado på talerstolen med henvisning til Bendt Bendtsens store opgave i halvfemserne, hvor det som formand lykkedes ham at redde partiet fra at ryge under spærregrænsen og ud af Folketinget.

Du kan se et sammenklip af farvellet til Bendt Bendtsen nedenfor.

04:15

Video: TV 2

Luk video