I det fynske folks tjeneste

SF'ere kræver Dong-salg droppet

00:24

Karsten Hønge, formand for SF's faglige landsudvalg og tidligere MF'er, er yderst kritisk overfor regeringens planer om at sælge ud af det statsejede energiselskab Dong til en amerikansk investeringsbank.

1 af 2

SF'erne Karsten Hønge og Carl Valentin går imod regeringen og kræver, at planen om at sælge ud af Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs droppes.

Ifølge Hønge og Valentin strider aftalen imod, hvad en centrum-venstre-regering bør stå for.

Karsten Hønge, der er formand for SF's faglige landsudvalg, går i rette med regeringen og kræver aftalen droppet.

- At sælge ud af den danske energisektor til en amerikansk investeringsbank er i modstrid med, hvad jeg står for som socialist, og det er mig ubegribeligt, hvordan det kan være en centrum-venstre-regerings politik, siger Karsten Hønge.

Og formanden for de unge socialister i SFU, Carl Valentin, stemmer i:

- Goldman Sachs er en kælderkold kapitalistisk investeringsbank, der ikke har andet end profit i tankerne. At give sådan en virksomhed vetoret over centrale beslutninger i Dong er ikke bare dumt; det er skadeligt for det danske demokrati.

Ved du noget? Så send os et tip