Skills-vindere hyldes på Rådhuset

Anne Møller Christensen og Chris Johansen vandt DM i Skills i kategorien 'Anlægsgartnere', og i dag blev de hyldet på Rådhuset i Odense.

Omkring 300 unge har deltaget i det årlige DM for elever fra erhvervsuddannelserne. Her skulle de dyste om at blive landets bedste indenfor i alt 36 forskellige fag.

I kategorien 'Anlægsgartnere' vandt makkerparret Anne Møller Christensen og Chris Johansen fra Kold College i Odense.

- Det var rigtig stort at være få lov til at være med, men det at have vundet, det har virkelig, virkelig været noget af en oplevelse, fortæller Anne Møller Christensen.

Også får Chris Johansen har det haft en stor betydning:

- Det er rigtig stort. Det var rart at få sat lidt pris på det, man kan også.

Både Anne Møller Christensen og Chris Johansen er overbeviste om, at støtten og hjælpen fra deres skole har haft en stor rolle.

Makkerparret, der begge er fra Kold College, skal til Göteborg for at være med til konkurrencen i Euroskills. Det er første gang, at Danmark skal deltage til det i kategorien ' Anlægsgartnere'. Og derfor tør de endnu ikke at satse på  en sejr der.

- Vi gør alt, hvad vi kan, men vi forventer ikke at vinde, siger Anne Møller Christensen.

Til receptionen var både Odenses Borgmester Anker Boye og direktøren for Danske Anlægsgartnere til stede for at ønske det unge makkerpar tillykke.

I år blev arrangementet afholdt i Fredericia, men næste år bliver det Aalborg.

Se det fulde interview med de to vindere her

 

 

 

Oversigt

    Oversigt