I det fynske folks tjeneste

Skole for kloge børn åbner i Odense

Man skulle ikke tro det, men kloge børn har det faktisk svært i skolen. Derfor åbner en ny skole til sommer i Odense. Adgangskravet er en høj intelligens.

Mentiqa er en skole for højt intelligente børn - nu åbner en afdeling i Odense

Den nye skole i Odense bliver en afdeling under skolen Mentiqa, der ligger i Søborg nord for København. Den har ekstisteret i halvandet år og har 130 elever.

Rigtigt mange kloge børn er skrevet på venteliste til skolen. Men til sommer får forældre med kloge børn altså chancen i Odense, når den nye afdeling åbner.

En af dem der allerede har besluttet sig for at få plads på skolen er Tina Hansen, der har datteren Freja på 10 år.

- Min datter får ikke de udfordringer i skolen, som passer til hendes niveau. På den nye skole er det anerkendt at man er i stand til at tænke abstrakt, selvom man ikke er ret gammel. Man underviser blandt andet i filosofi, siger Tina Hansen.   

Onsdag aften er der informationsmøde for interesserede forældre - det holdes klokken 19 på Hotel Plaza i Odense.

Se Mentiqas hjemmeside