I det fynske folks tjeneste

Skolebestyrelsesvalg igang

Mandag aften gik valget igang til bestyrelserne på Odense Kommunes skoler. Som tidligere år er interessen for valget begrænset. På Seden skole deltog for eksempel 14 forældre i valgmødet mandag aften.

Begrænset interesse for skolebestyrelsen i Seden

Havde håbet på flere

Rådmand for skoleområdet Jane Jegind (Venstre) bor selv i Seden. Hun skjuler ikke, at hun havde håbet på større interesse for at deltage i skolebestyrelsesarbejdet.

Før mødet i Seden spåede hun at omkring 40 ville dukke op, men håbede på flere. I skuffelsen over at der kun kom 14 så hun dog alligevel positivt på det:

- De der er her er meget villige til at gå ind i skolebestyrelsesarbejdet, så det er positivt, sagde Jane Jegind.

Har ikke tid

De fremmødte, som altså var parat til at indgå i bestyrelsesarbejdet, mente at mangel på tid er hovedårsagen til, at folk ikke deltager.

- Første tanke er: det har vi ikke tid til; sagde Brit Bremer, men tilføjer: - Vi har selv sat børn i verden. Så må vi også prioritere dem først.