Skydende urmager er fra Fyn

Den urmager, der sent tirsdag eftermiddag skød tre røvere i sin butik i København, er fra Viby ved Kerteminde. Han er nu sigtet for drabsforsøg og risikerer flere år i fængsel.

I alt tre røvere kom ind i butikken og truede urmageren med en attrappistol, men pludselig trak fynboen en pistol og skød tre gange. Røverne blev ramt af skuddene, mens urmageren selv blev ramt én gang. Alle er uden for livsfare.

Efter skyderiet flygtede alle tre røvere, men to af røverne bad senere en mand, de mødte på en tankstation, om at tilkalde en ambulance. De blev herefter anholdt af politiet. Den tredje røver er stadig på fri fod.

Det er ikke første gang, at urmageren forsvarer sig under et røveri mod sin butik. I 2004 kastede han kaffe i hovedet på en røver, som han samtidig angreb med en skruetrækker.

Oversigt

    Oversigt